Jeg har strikket det på p. nr. 3½ i NZ lammeuld. Har brugt lige lidt mere end 100 g. Havde selvfølgelig kun 100 g. Men i mine gemmer havde jeg et andet nøgle garn, som passede perfekt. Samme garntykkelse, samme farve, men ikke samme indfarvningsnr. og slet ikke solgt som samme garn..... De første 100 g garn er som sagt NZ lammeuld, som jeg har givet omkring 40,- kr. for, købt for lang tid siden hos Bedstes stoffer (tror nok den hed sådan - på ophørsudsalg) Da jeg løb tør, var det jeg fandt den anden, som jeg har givet 100,- for i en lille butik som startede op i Koldings sidste forår. Garnet havde ingen banderole, det var noget hun selv vandt op fra store spoler. Behøver jeg at sige, at jeg føler mig snydt!! Man kan selvfølgelig også kalde det held i uheld (når nu jeg manglede garn, mener jeg *G*) Man kan overhovedet ikke se overgangen - heller ikke efter vask....
Et nærbillede af mønster + den hæklede kant.
Jeg vil også lige sige rigtig mange tak for alle de mange kommentarer til mit "flipper-halstørklæde". Med hensyn til hvordan jeg når alt det... Ja, sådan et tørklæde på p. nr. 12 tager jo ikke lang tid. Ellers kan jeg fortælle, at jeg også kun har et døgn på 24 timer. Vi får noget at spise og også rent tøj, der bliver også gjort rent ind imellem. Men jeg er jo så priviligeret (og jeg føler det som en kæmpeluksus - takker for det hver dag *G*) at arbejde som døgnplejer, hvor vores plejedreng er afsted i ½-dagsbørnehave, så det giver mig fri-formiddage, hvor jeg tillader mig at bruge tiden til mig selv (og selvfølgelig de kedelige huslige pligter). Udover det er jeg en natteravn. Søndag gik jeg i seng klokken 03.15, igår var klokken 01.30 og i aften kommer det nok ikke til at se meget anderledes ud. På den måde får mit døgn måske nok flere timer end mange andre menneskers - og jeg er evigt taknemlig. Har i mange år stået op klokken frygtelig tidlig for at passe mit daværende job, så jeg råhygger mig med den måde, mit arbejdsliv er lige nu (i mit job kan man jo næsten blive arbejdsløs fra dag til dag, så jeg nyder det så længe det varer - og det bliver forhåbentlig længe endnu). Ikke at jeg ikke arbejder, for det gør man, ligeså snart "terminator 1" er indenfor dørene - det er vores plejedrengs "kælenavn" og det er en meget god beskrivelse af ham - i hvert fald nogen dage *G*.
Nu vil jeg gå ind og ligge sidste hånd på et lille projekt, som i ikke får at se, for det er nemlig en gave, og jeg tror næsten at modtageren kigger med her engang imellem.......
Har voldsom lyst til at starte op på sjalet fra drops i det ultrabløde alpaca, men jeg har også skyggesjalet, som jeg skal ha' færdig, for bliver der nogen rester tilbage fra det, skal de bruges til avistrøjen, som jeg gerne vil strikke til førnævnte "terminator".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar